Fartkamera og fotovogn: sådan virker fartkontrol
Måling, foto, stærekasser, placering og brevet fra politiet — forklaret uden myter om en gratis fartbuffer.
Fartkontrollen i Danmark består primært af mobile fotovogne og faste stærekasser. Begge måler hastighed og fotograferer bilen, men de fungerer lidt forskelligt. Her gennemgår vi teknikken, tolerancen og hvad der sker, efter du er blevet blitzet.
Hvordan virker en fotovogn?
En fotovogn er en mobil enhed — ofte en parkeret bil — med godkendt måle- og kameraudstyr. Hastigheden måles, før køretøjet passerer kontrollen, og der tages foto, hvis grænsen er overskredet. Politiet offentliggør ikke én fast måleafstand, der gælder for alle vogne og opstillinger, så påstande om et bestemt antal meter bør ikke bruges som en praktisk "advarsel".
Du kan opleve et synligt blitz, når billedet tages, men manglende blitz er ikke et sikkert tegn på, at der ikke er taget foto. Udstyr og lysforhold kan påvirke, hvad føreren bemærker.
Stærekassen — fast kamera
En stærekasse er et fast, stationært kamera, der er permanent monteret ved vejen, typisk på en stander. Stærekasser står ofte på strækninger med mange ulykker eller høj fart. I modsætning til fotovognen flyttes den ikke rundt.
Hvornår blitzer et fartkamera?
Politiet oplyser, at automatisk trafikkontrol kun tager foto, når hastighedsgrænsen overskrides. Der findes ikke en offentlig fartgrænse over den skiltede grænse, som bilister kan betragte som tilladt.
Hvor står fotovognene?
Fotovogne kan måle på alle vejtyper. Politiet bruger dem både på udpegede fokusstrækninger, andre veje af præventive grunde og steder, hvor borgere har ønsket en kontrol. Placeringerne ændres løbende, mens de faste stærekasser kan findes i Vejdirektoratets oversigt.
Findes der et livekort over fartkontrol?
Der findes ikke et officielt livekort over politiets aktuelle fotovogne. Tredjepartskort og advarsler kan være forsinkede eller ufuldstændige. De faste stærekasser kan derimod ses i Vejdirektoratets officielle oversigt.
Hvad sker der, efter du er blevet blitzet?
- Måling og foto: Laseren registrerer hastigheden, og kameraet fotograferer bilen (typisk forfra).
- Kontrol: Måling og foto behandles, før politiet sender sagen videre.
- Identifikation: Politiet identificerer føreren ud fra billedet.
- Bødeforelæg: Du modtager et bødeforelæg med posten eller i e-Boks. Beløbet følger de procentbaserede bødetakster.
- Klip/frakendelse: Var overskridelsen mere end 30 %, følger der også et klip; ved store overskridelser frakendelse.
Hvad koster det?
Selve bødens størrelse afhænger ikke af, om du blev taget af en fotovogn, en stærekasse eller en patrulje — den beregnes ud fra hvor mange procent du kørte over grænsen. Se de fulde bødetakster og regneeksempler, eller beregn din fartbøde. Fotovogne står ofte ved vejarbejde — dér fordobles bøden.
Klip i kørekortet
Hvornår en fartovertrædelse giver klip, og hvad der sker ved 3 klip.
Læs om klip →Vil du klage?
Sådan beder du om et retsmøde, hvis du er uenig i bøden.
Læs om at klage →Måling og sikkerhedsfradrag
Forskellen på speedometer, kontrolmåling og hastigheden i sagen.
Forstå målingen →Ofte stillede spørgsmål
Hvor langt væk måler en fotovogn?
Der findes ikke én offentlig, fast måleafstand, som gælder for alle fotovogne og opstillinger. Målingen sker, før bilen passerer kameraet, og afstanden afhænger af udstyr og placering. Regn derfor ikke med, at du kan nå at bremse, når du ser vognen.
Hvornår blitzer en fotovogn i en 50-zone?
Politiet oplyser, at der kun tages foto, når hastighedsgrænsen overskrides. Der findes ikke en offentlig "gratis buffer", du kan regne med. Hold den skiltede hastighed; et eventuelt sikkerhedsfradrag er ikke en tilladelse til at køre hurtigere.
Hvad er forskellen på en fotovogn og en stærekasse?
En fotovogn er en mobil enhed (ofte en parkeret bil), der flyttes rundt. En stærekasse er et fast, stationært kamera, der er monteret permanent ved vejen. Begge fotograferer køretøjer, der kører for stærkt.
Hvor står fotovognene?
Fotovogne kan bruges på alle vejtyper og flyttes løbende. Politiet placerer dem både på særlige fokusstrækninger, andre veje af præventive grunde og steder, hvor borgere har ønsket en kontrol.
Findes der et livekort over fotovogne?
Nej, der findes ikke et officielt livekort, som viser politiets aktuelle mobile fotovogne. Vejdirektoratet har derimod en offentlig oversigt over de faste stærekasser.
Hvornår kommer bøden, hvis jeg er blevet blitzet?
Der er ingen fast frist, men typisk går der nogle uger, før bødeforelægget kommer med posten eller i e-Boks. Politiet identificerer føreren ud fra billedet. Hører du intet, er du ikke nødvendigvis "sluppet" — sagsbehandlingstiden varierer.
Kilder: Politiet om automatisk trafikkontrol, Rådet for Sikker Trafik om ATK og Vejdirektoratets placeringer af stærekasser. Senest opdateret: 2026-10-14. Informationen er generel og erstatter ikke juridisk rådgivning.