Uenig i en fartbøde? Sådan bestrider du den

Undlad at vedtage bødeforelægget, bed om et retsmøde og vurder beviserne og risikoen, før du beslutter dig.

Får du en fartbøde, har du som udgangspunkt to muligheder: vedtage (acceptere) bøden, eller ikke vedtage og bede om, at sagen kommer for retten. Her gennemgår vi, hvordan det fungerer, og hvad du bør tænke over, før du beslutter dig.

Kort svar: Er du uenig, skal du ikke vedtage bødeforelægget. Anmod i stedet om et retsmøde via den politikreds eller selvbetjeningsløsning, der står i brevet. At undlade betaling uden samtidig at gøre indsigelse er ikke det samme som at klage.
1
kontrollér foto, måling, fører og skiltning
2
undlad at vedtage forelægget
3
bed om retsmøde inden fristen

Bødeforelæg — politiets tilbud

Et bødeforelæg er politiets tilbud om at afslutte sagen uden retssag. Vedtager du forelægget, erkender du overtrædelsen, betaler bøden, og en eventuel klip eller frakendelse registreres. Sagen er dermed afsluttet.

Sådan beder du om et retsmøde

Er du uenig, skal du ikke vedtage bødeforelægget. I stedet beder du om, at sagen kommer for retten. Kontakt den politikreds, der har udstedt bøden (kontaktoplysninger står på forelægget). Så vurderer en domstol sagen, og du kan fremlægge dine argumenter.

Kontrollér forelægget før du svarerGå gennem person, køretøj, sted, hastighed, reaktion og svarfrist.
Gode grunde til at bede om et retsmøde kan være reel tvivl om: målingens rigtighed, om det var dig, der kørte, om skiltningen var korrekt og synlig, eller om der var en nødretssituation. Ren utilfredshed med beløbet er sjældent nok.

Hvad sker der, hvis du ikke betaler?

  • Vedtaget, men ikke betalt: Bøden kan sendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, og der kan komme gebyrer.
  • Ingen reaktion på forelægget: Sagen sendes typisk i retten, hvor du kan blive dømt.
  • At ignorere bøden fjerner den ikke — det gør sjældent situationen bedre.

Kan det betale sig at gå i retten?

Det afhænger helt af sagen. Er der konkret tvivl om beviset, kan et retsmøde være fornuftigt. Men taber du, kan du risikere sagsomkostninger oven i bøden. Ved alvorlige sager — hvor der er frakendelse eller vanvidskørsel på spil — bør du altid have en forsvarsadvokat. Du har ret til en forsvarer i straffesager.

Husk fristerne

Reagér i god tid — der er svarfrister på et bødeforelæg, og en dom kan kun ankes inden for en kort frist (typisk 14 dage). Er du i tvivl, så kontakt politikredsen eller en advokat med det samme.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et bødeforelæg?

Et bødeforelæg er politiets tilbud om at afslutte sagen ved, at du vedtager (accepterer) bøden uden en retssag. Vedtager du, er sagen afsluttet, og en eventuel klip/frakendelse registreres. Vedtager du ikke, sendes sagen i retten.

Hvordan klager jeg over en fartbøde?

Du klager ved ikke at vedtage bødeforelægget og i stedet bede om, at sagen kommer for retten (et retsmøde). Kontakt politikredsen, der har udstedt bøden. Så vurderer en domstol sagen.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler bøden?

Vedtager du bøden, men undlader at betale, kan den sendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Reagerer du slet ikke på et bødeforelæg, sendes sagen typisk i retten. Det er sjældent en fordel bare at ignorere den.

Kan det betale sig at gå i retten?

Det afhænger af sagen. Er der reel tvivl om målingen, førerens identitet eller skiltningen, kan et retsmøde være relevant. Taber du, kan du risikere sagsomkostninger. Ved alvorlige sager (frakendelse, vanvidskørsel) bør du altid have en advokat.

Kilder: politi.dk om bøder · Færdselsloven. Senest opdateret: 2026-10-14. Informationen er generel og erstatter ikke juridisk rådgivning.